Af Morten Prahl, psykolog, specialist
og supervisor i børnepsykologi

Hellinger sciencia - selve titlen giver indtryk af en videnskab og her er der unægtelig tale om en anden form for videnskab end vi umiddelbart er vant til. Den er af mere spirituel - filosofisk art. En videnskab, der forsøger at beskrive nogle lovmæssigheder, der synes at gælde helt overordnet og universelt i alle menneskers relationer. 

Lovmæssigheder omkring helt fundamentale elementer, som det at give og modtage, om skyld og uskyld og samvittigheden. 

Hertil kommer en systemisk forståelse af familien, ja hele slægten, som et stort sammenhængende system, der har sin egen indre dymanik på tværs af tid og sted. En central dynamisk egenskab eller lovmæssighed er, at der i systemet hviler en kraft, der hele tiden arbejder på at inkludere alle - såvel de levende og de døde - der hører systemet til. 

Hvis nogen ekskluderes fra systemet - vil andre medlemmer af systemet - ofte ubevidst - tage deres skæbne på sig og udvikle forskellige former for symptomer, lige fra psykiske til fysiske lidelser. 

Hellinger beskriver en kraft - der hele tiden arbejder på at binde systemet sammen - at inkludere alle - uanset hvad de måtte have gjort sig skyldige i. Denne kraft benævner Hellinger som "kærligheden". 

I gennem sin metode "familieopstillinger" og den udvikling den har været igennem, henter Hellinger sin "videnskabelige dokumentation" for de ovennævnte lovmæssigheder. 

Selv har jeg oplevet metoden på min egen krop og må sige at det er en stor, forunderlig og ofte meget bevægende oplevelse at være med til. 

I bogen "Hellinger sciencia" samler han sine mest centrale erkendelser fra sit mangeårige virke. Det er derfor også en bog, der ikke bare kan læses hurtigt fra ende til anden. Den kræver ligesom af sin læser, at man ind i mellem stopper op og giver sig tid til at fordybe sig i de nogle gange også provokerende tanker. 

I det daglige arbejder jeg med børn, unge og deres nærmeste. Hellingers tanker kan i høj grad inspirere et sådant arbejde. Et konkret eksempel på en "lovmæssighed" i forhold til arbejdet med børn og unge er f. eks. følgende: "Du kan ikke hjælpe et barn med mindre du er i stand til at indtage en kærlig respektfuld holdning til barnets forældre - uanset hvordan de er". 

Jeg kunne nævne mange flere - men det vil føre for vidt her. Jeg kan derfor varmt anbefale bogen til alle, der arbejder med andre mennesker - eller helt enkelt blot nærer en dyb interesse i at forstå, hvad det egentlig vil sige at være menneske.