Hjælp, jeg skal træffe en beslutning

Jeg tror, at vi alle kender den panik vi føler, når en beslutning SKAL træffes. Her er en ide: Det er ikke  så afgørende hvad vi beslutter, men AT vi tager en beslutning.
I det øjeblik, hvor vi træffer en beslutning, slapper vores hjerte af og pulsen falder til ro. Vi ånder lettet op, og åbner for at skæbnen kan komme os til undsætning.

Resultatet af beslutningen griber ind og der sker ting til vores fordel, som ellers aldrig ville kunne ske.

En hel kæde af hændelser sættes i gang: Pludselige tilfældigheder, uventede møder og hjælp som vi ikke ville have drømt om.
Så alt tvivl, og udsættelse gavner os ikke. Tværtimod, enhver tvivl tapper os for energi.

På et foredrag jeg besøgte for nogle år siden, hørte jeg Stephen R. Covy .

Han gav en definition  på ordet: Integritet.: “Mod og venlighed”, Courage and Kindness!

Jeg har aldrig glemt denne udlægning af ordet Integritet, og forsøger  i “tvivlens stund” at gøre disse to ord levende i mig. Det kan ofte få mig til at tage et skridt i  afgørende retning.

Hvis du kan træffe en beslutning med Integritet, altså med både mod og venlighed, kan du ikke gå helt galt i byen.

Prøv det! Og glem aldrig: Der kan og må træffes en NY beslutning. !!
“Man tager en standpunkt, til man tager et NYT” . Sådan blev der sagt af en berømt statsmand.